Juniorkoret holder pause i øjeblikket. Men vi glæder os til at komme i gang igen.

Vodskov Kirkes Juniorkor er både et selvstændigt kor og en korskole for Vodskov Pigekor. Juniorkoret er for piger4.-6. årgang.

Juniorkoret synger primært nyere rytmisk popmusik, men vi lærer også de salmer, vi skal synge ved gudstjenesterne.

Juniorkoret synger nogle gange sammen med Pigekoret, men for det meste har vi vores egne opgaver, fx børne- og familiegudstjenester.

Juniorkoret medvirker af og til ved koncerter, korstævner, overnatninger i sognegården mm.

I Juniorkoret er der plads til alle, og der er ingen optagelsesprøve, men vi forventer, at du har lyst til at synge og til at gøre en indsats, at du prioriterer korarbejdet og ikke har for mange afbud.

I Juniorkoret arbejder vi seriøst, men der er også tid til at hygge sig med fx boller og saftevand.

Juniorkoret øver hver onsdag fra kl. 15 – 16 (der er boller og saftevand kl. 14.30) i Vodskov Sognegård, og af og til deltager vi i gudstjenester, der ligger på andre tidspunkter. Det er gratis at være med.

Juniorkoret ledes af Vodskov Kirkes organist, Martin Kjeldgaard

Vodskov Pigekor

Til Alle Jer
Wind

Udgivelse

Juniorkoret udgav deres første musikvideo i maj 2022, hvor vi indspillede sangen “Til Alle Jer”

Hvad med drengene?

Drenge kan sagtens synge. Drenge kan synge ligeså godt som piger. Men i praksis viser det sig, at der er flere piger end drenge, der har lyst til at synge i kor. Det er drengenes valg! Et drengekor fungerer fint. Et blandet kor med både piger og drenge fungerer også fint. Men et kor med 20 piger og 1-2 drenge fungerer mindre godt. Derfor er Vodskov Kirkes Juniorkor for piger. Men hvis du er en dreng, der gerne vil synge, så kontakt mig, for jeg vil rigtig gerne hjælpe jer med at finde et kor, hvor der er andre drenge.